Tarpaper Recycling ApS
- Miljøvej 2, 7400 Herning
- CVR: 29632472
- Cookiepolitik
Tarpaper Recycling er blandt de første i verden, som systematisk har etableret en genanvendelsesproces for tagpap-affald. Der er en stor miljømæssig gevinst ved at kunne tilbyde affaldsproducenter bortskaffelse af tagpap-affald til genanvendelse.
Tarpaper Recycling ApS er dannet som selskab i 2006 med det formål at etablere en bæredygtig virksomhed indenfor genanvendelse af tagpap.
Tarpaper Recycling er et ventureselskab, som ejes af NKR Gruppen samt andre interessenter. NKR Gruppen er holdingselskab med ejerskab i adskillige virksomheder indenfor miljø- og genanvendelsessektoren.
Udviklingsafdelingen i NKR Gruppen har opfundet genanvendelsesmodellen og Tarpaper Recycling er indehaver af et registreret patent på processen ved at genanvende tagpap til asfalt.
I forbindelse med nedrivninger, nybygninger og tagrenovationer bliver gammelt tagpap og overskudsrester traditionelt bortskaffet ved deponering på lossepladser eller ved forbrænding.
Takket være vores innovative og patenterede metode er genanvendelse af tagpap i asfaltproduktion nu blevet mulig og til stor gavn for miljøet. Ved at bearbejde brugt eller overflødigt tagpap til anvendelse i ny og miljøvenlig asfalt, er Tarpaper Recycling ApS med til at gøre asfaltproduktionen mere grøn, da der er stor miljømæssig gevinst ved bortskaffelse og genanvendelse af tagpap.
Den primære årsag for genanvendelse af tagpap er dets store indhold af bitumen, som er et raffineret olieprodukt, der bl.a. forekommer i asfalt, råolie og tjære. Da olie er en ressource med knap tilgængelighed i fremtiden, er genanvendelse af tagpap-affald særdeles interessant, da det kan omdannes til en ny, brugbar råvare.
Et internationalt cirkulært koncept
Tarpaper Recycling ApS blev grundlagt i 2006, og er en dansk virksomhed med et ønske om at etablere et bæredygtigt, internationalt cirkulært koncept inden for genanvendelse af nedbrudt eller overflødigt tagpap. Tarpaper Recycling startede i Sverige i 2011 og i Finland i 2014.
Hos Tarpaper Recycling ApS tilbyder vi en innovativ cirkulær løsning inden for miljørigtig bortskaffelse og genanvendelse af tagpap, der giver store økonomiske besparelser og reducerer CO2-udledningen.
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om os, er du velkommen til at henvende dig allerede i dag. Sammen drøfter vi dine spørgsmål.
Copyright © 2025 Tarpaper Recycling ApS