Tarpaper Recycling ApS
- Miljøvej 2, 7400 Herning
- CVR: 29632472
- Cookiepolitik
Læs mere
Tarpaper Recycling er blandt de første i verden, som systematisk har etableret en genanvendelsesproces for tagpap-affald. Der er en stor miljømæssig gevinst ved at kunne tilbyde affaldsproducenter bortskaffelse af tagpap-affald til genanvendelse.
Tarpaper Recycling ApS er dannet som selskab i 2006 med det formål at etablere en bæredygtig virksomhed indenfor genanvendelse af tagpap.
Tarpaper Recycling er et ventureselskab, som ejes af NKR Gruppen samt andre interessenter. NKR Gruppen er holdingselskab med ejerskab i adskillige virksomheder indenfor miljø- og genanvendelsessektoren.
Udviklingsafdelingen i NKR Gruppen har opfundet genanvendelsesmodellen og Tarpaper Recycling er indehaver af et registreret patent på processen ved at genanvende tagpap til asfalt.
Tarpaper Recycling har sammen med udviklingspartnere etableret et systematiseret samarbejde til udvikling af øget genanvendelse af tagpap.
Partnerne opnåede tilskud fra EU Life+ programmet i 2009. Projektet blev afsluttet i 2012 med en succesfuld 1. generation af vores produktionsanlæg.
Projektet blev kåret som “Best EU Life-Environment Project” i 2012.
Tarpaper Recycling har et unikt produkt og forretningsmodel, som er implementeret succesfuldt i flere lande. Tarpaper Recycling har da også modtaget forskellige priser og nomineringer for det cirkulære koncept. Se et udpluk nedenfor.
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om os, er du velkommen til at henvende dig allerede i dag. Sammen drøfter vi dine spørgsmål.
Hos Tarpaper Recycling har vi en bred vifte af dygtige samarbejdspartnere, som hver dag bidrager til at være med i en bæredygtig udvikling.
Copyright © 2024 Tarpaper Recycling ApS